Vinden bider i ansigtet og skærer sig tværs gennem den blege, åbne plads. Her på pladsen midt i landsbyen, mærker alle den insisterende kulde fra det tidlige efterår. Den løber langs husmurene, og finder ind i hver en krog, og helt ind under huden med sine isnende stik.
De kommer her alle. Alle egnes bønder, som fra det tidlige morgengry fylder deres vogne og trækdyr og rejser tværs over det matte landskab for at sælger deres varer, her på torvet.
Men sommeren som skal gulne deres korn og søde deres frugt er en skygge af sig selv – ja det er næsten som om den helt udebliver – som om det våde forår blot afløses af det kolde efterår. Og imens marken fastholdes i toner farveløs brun og fugtig gul, spreder mug og råd sig i bøndernes halvtomme lader.
Hvad er det der bleger solens stråler og blokerer for dens livgivende varme? Står der noget dæmonisk i skyggen og orkestrerer al denne hunger og død?