På tværs af Europa diskuteres den djævelske ondskab ivrigt blandt lærde og eksperter. Specialister i djævle, hekse og dæmoner, de såkaldte dæmonologer, skriver tykke bøger om deres teorier. Bøgerne tager udgangspunkt i de kristne skrifter, samt de tilståelser og opdagelser, som dukker frem under de mange hekseprocesser. Og selv om dæmonologerne langt fra er enige, søger de hver især på videnskabelig vis at kortlægge og beskrive den ukristelige fjende.
De dæmonologiske værker påvirker landenes lovgivning. I Danmark får den danske dæmonolog Niels Hemmingsen bl.a. indflydelse på landets trolddomsforordning i 1617, og han læses ivrigt i resten af Europa.
Beskrivelsen af heksen og hendes uhyggelige gerninger når også de nedre lag af samfundet. Kunstnere lade sig inspirere af dæmonologernes arbejde, og sætter billeder på de utrolige tekster. Billeder som alle kan forstå og gyse af.
Teorierne om hekse og dæmoner er dog mange og der hersker stor uenighed blandt de lærde. De katolske og protestantiske eksperter er uenige om heksens magiske evner, og en hel tredje gruppe dæmonologer tror på Djævelen, men ikke på at heksene er i hans tjeneste. Disse skeptiske synspunkter begynder dog først for alvor at slå igennem i starten af 1700-tallet.