Den danske kong Christian d. 4. er en driftig monark, der har travlt med sine mange og prestigefulde byggerier. Som andre europæiske fyrster må han dog også løfte ansvaret for sine undersåtters frelse i en tid, hvor hele kontinentet hærges af krige, sult og sygdom – Guds straf for det syndige liv. Christian d. 4 er fast besluttet på at gøre sit yderste for at opfylde sine forpligtelser overfor Gud.
Selv har han trolddommen tæt på livet, da hans søster Prinsesse Anne i 1589 gifter sig med den unge konge Jacob d. 1. og 6. af Skotland og England. Brudefærden bliver nemlig forpurret af flere voldsomme storme, som kun kan være forårsaget af trolddom – det er begge monarker enige om.
I 1617 udgiver han en lov som kommer til at danne ramme for størstedelen af de danske hekseprocesser. Tidligere har lovgivningen været uklar, men med den nye trolddomsforordning står forbrydelser om trolddom klar. Både den sorte og hvide magi forbydes fuldstændigt og den sorte straffes med bålet. Også folk, der har bestilt og benyttet sig af troldfolkenes magi straffes nu med offentlig pisk, fratagelse af ejendom og landsforvisning. Endelig har alle kongens folk nu pligt til at forfølge trolddom. Hvis ikke de ikke makker ret, vil også de blive betragtet som medskyldige.
Christian d. 4 bliver den konge, der i Danmark får mest indflydelse på landets hekseforfølgelser, og det er under hans styre, at lang størstedelen af landets trolddomsanklagede bliver henrettet.