Hun er en fattig, ældre kvinde. På kanten af samfundet, i de laveste lag, lever hun et barsk liv. Et liv præget af sult og usikkerhed. Et liv som let kan føre til en skæbne som heks. For selvom mange forskellige mennesker dømmes for trolddom, tegner der sig op gennem 15- og 1600-tallet sig et signifikant billede af den typiske heks.
Langt fra de lærde dæmonologers fantastiske fortællinger om heksesabbatter og pagter med Djævelen, er det i stedet ulykker i dagligdagen hos det jævne folk, der ofte starter de mange trolddomsanklager. Pludselig sygdom, mangel på succes eller en tidlig død må have en årsag, og fingeren peger i høj grad på samfundets udsatte. På en kvinde, hvis plads i et mandsdomineret samfund i forvejen er sårbar. En kvinde, som i ren og skær desperation måske endda selv har udøvet magi.
Ulykke og uoverensstemmelser kan hurtigt blive til beskyldninger om trolddom, og måske er der virkelig brugt sort magi – den fattige kvinde bliver til den frygtede heks.