I mange år har de frygtede hekseprocesser sat deres umiskendelige præg på landet og dets domstole. Men en gryende skepsis over for trolddom og Djævelens magt vokser frem i slutningen af 1600-tallet. Paradoksalt nok er det en ivrig heksejæger, som er med til at igangsætte den nye udvikling i Danmark.
Herremanden Jørgen Arenfeldt, som ofte var indblandet i retssager, indleder i 1685 sit eget personlige korstog mod troldfolk på Djursland. Han får dømt adskillige ved retten i Viborg, og flere sager fører til dødsdomme.
Den unge Anne Sørensdatter bliver også peget ud som heks, og hun indrømmer under forhør at have fået sine trolddomskræfter ved at koge en hvid slange og spise den. Men da hun angiver 15 andre mennesker, som ikke blot kommer fra hendes egen fattige kreds, men også er prominente borgere og sågar borgmesteren i Århus, opstår der stor uro. De indflydelsesrige folk vil ikke finde sig i beskyldningerne, og fører sagen til Højesteret – hvor kong Christian d. 5 skal tage stilling til anklagerne.
De grundløse beskyldninger, og Arenfeldts ulovlige og hårdhændede metoder til at afsløre heksene, ender med at koste ham flere bøder, og han får forbud mod at drive heksejagt.
Efterfølgende laves loven om hekseprocesser om, så alle sager nu skal til Højesteret før nogen kan henrettes for trolddom. Antallet af sager falder her efter markant.