I Holland sidder Præsten Balthasar Bekker.
Med inspiration fra nye videnskabelige ideer, er han dybt kritisk over for troen på trolddom. I 1693 udgiver han en bog, hvor han tager den danske overtro under kærlig behandling. Anledningen er, at forstanderen af Herlufsholm, Johan Brunsmand, tyve år tidligere har udgivet en bog om en djævlebesættelse i Køge.
Bogen, der også kaldes Køge Huskors, indeholder en dramatisk beretning om Djævelens huseren hos en familie i byen. Men bogen bliver dissekeret af den hollandske præst. De utrolige fortællinger om en dæmonisk klukken under ægtesengen, og lokale troldkvinder som dyrker sex med Djævelen og pisser i kirkens døbefont, får en hård medfart.
Den skarpe kritik af danskernes tro på trolddom, fremstiller bestemt ikke landet som et moderne samfund, der bygger på fornuft. De danske højesteretsdommere, som alle har læst på universitetet i Holland, bliver pinligt berørt over kritikken fra Europa, og er bange for at blive latterliggjort.
Danmark fremstår forældet, med en uvidende befolkning, som tror på trolddom og fantastiske historier. Omverdenens kritik påvirker også den danske dommerstand. Én fremtrædende højesteretsdommer beskriver senere den danske overtro som et væv af det vildeste galimatias.