Hun er skurken i eventyret. Med behårede vorter, kroget næse og spids hat.
Vi møder hende i den mørke skov – i de underholdende fortællinger og eventyr, som opstår i forlængelse af de mange hekseforfølgelser. Den ikoniske heks vi kender i dag, som er blevet del af det litterære uhyggelige persongalleri, der også rummer vampyrer, mumier og varulve, har dog ændret sig markant fra sit historiske udgangspunkt.
Selvom den fysiske fremtoning som gammel, grim kone med sort kappe og flyvende kost kan kædes direkte til 1600-tallets fortælling om den trolddomsudøvende kvinde, så fremstilles den eventyrlige heks i den moderne popkultur som en forsimplet og endimensionel, ond karakter.
Eller gør den?
Der er i de sidste årtier sket en voldsom udvikling i billedet af heksen i populærkulturen. I de nye strømninger får hun igen flere sider. Den onde fe-gudmor i Tornerose får, i skikkelse af Maleficient, karakter og menneskelighed, og sammen med andre heksefigurer, der dukker op i film og bøger støder vi på identifikation og forståelse. Hun er først og fremmest menneske.