Malleus Maleficarum – Heksehammeren. Side op og side ned i det berømte dæmonologiske værk, beskrives hver en detalje om heksen og hendes onde væsen. Siden Eva lokkede Adam til at spise æblet af Kundskabens træ, har kvindens bedrageriske og troløse natur udfordret mennesket.
Heksehammerens forfatter, Heinrich Kramer, er overbevist om, at det netop er dét, som gør sig gældende, når det så ofte er kvinder, som står anklaget for trolddom. At det grundlæggende ligger til kvindens natur – at lede manden i fordærv. Idealet om den gode kvinde, som tjener sin mand og familie, bliver i heksens skikkelse til et mørkt og forvrænget spejlbillede. Den fromme og underdanige hustru, vil som Djævelens tjenerinde, i stedet bedrage sin mand, gøre ham impotent og æde deres børn. Og i dén gryde, hvor hun ellers troligt laver familiens mad, blander hun nu magiske miksturer og trolddom.
Nogle mener, at Henrich Kramer går for vidt i sin foragt for kvinden, men de fleste er enige i, at hun både i krop og sjæl er modstandsløs overfor djævlen og hans dæmoner.