De ildrøde vinger dækker hele hans skællede ryg. Ud fra fødderne vokser skarpe klør og fra hans øglelignende pande strækker to blege horn sig truende i vejret. Med et ondskabsfuldt grin sidder han dér, overskrævs på en forpint nøgen kvinde, der på alle fire kravler hen over en flammende jord. Her inde i kirken hænger kalkmalerierne ildevarslende over hovederne på landsbyens folk. De skræmmende billeder i det vælvede loft understreger præstens kontante budskab fra prædikestolen.
Gentagne krige, sygdom, udmagrende hunger og stormfloder. Al denne ulykke er tegn på at dommedag er nær – sådan som det står skrevet i den hellige bibel. Man lever i de sidste tider – på den yderste kant.
Det er nu, at alle skal vælge side. Om de vil følge Guds ord, leve det kristne liv, for efter dommedag at træde ind i himmeriget. Eller vil de gå syndens vej og dermed være fortabt til et efterliv i Helvedets evige flammer, med Djævelen som piskesvingende kusk.
Men valget er ikke let. Iblandt dem alle sniger Helvedes håndlangere sig rundt. I byens gader og hjem – ja, selv her blandt gode ærlige borgere, bænket i kirken på en søndag, kan Djævelen have infiltreret dem med hekse og troldfolk.