Med glødende pen og brændende iver skriver han det dæmonologiske værk Malleus Maleficarum – også kendt som Heksehammeren.
Året er 1486, og efter en uoverensstemmelse med en tysk biskop, sætter den katolske dominikanermunk, Heinrich Kramer, sig trodsigt til at skrive sin senere så berømte bog om hekse og trolddom. Heinrich er teolog. Han er overbevist om, at det er i kvindens natur, at man skal finde svaret på, hvorfor verdenen i disse tider lider under Djævelens angreb.
Ud over, at kvinden er manden fysisk og mentalt underlegen, så mener han også, at det er hendes grundlæggende umættelige sexlyst, der er årsagen til, at hun bliver til en heks. For Djævelen bruger denne lyst til at forføre kvinderne så de sælger deres liv og sjæl til ham. Landsbyens særligt stridbare og hævngerrige kvinder er også ofte dem, som har indgået den djævelske pagt, og afslører dette ved deres udfarende optræden.
Mange lærde er bestemt ikke enige i Heinrichs idéer, men bogen – som er den første dæmonologi, der får glæde af trykkekunsten – er meget populær og bliver udgivet i 30 oplag.