”En troldkvinde må du ikke lade blive i live”.
Biblens anden Mosebog er klar i mælet, når det kommer til hekse. Og Luther, som det protestantiske Danmark trolig følger, anviser at disse djævlehorer skal brændes. Selvom lovgivningen varierede fra område til område i Europa, var det at have indgået en pagt med Djævelen i Danmark grundlag for henrettelse på bålet.
Selve hekseprocessen behandles i Danmark lige som andre retssager, og kommer ikke for en kirkelig domstol. Der er heller ikke tale om selvtægt eller lynchninger. Faktisk bliver kirkens rolle først tydelig, når den mistænkte er kendt skyldig. For da er det præstens rolle, sammen med bødlen, at fremme den dømtes bekendelse.
En privat anklager indleder med at beskylde en person for trolddom, og rejser sagen på det lokale værneting – det som senere bliver til byretten. Her er dommeren ofte blot en bonde, som måske ikke engang kan læse loven, Sagen går efter domsafsigelse videre til landstinget, hvor en bedre uddannet dommer tager stilling og afsiger den endelige dom. Igennem sagen skal den anklagede forsvare sig selv, men som kvinde kan du ikke repræsenterer dig selv, og må i stedet have en ægtefælle, søn eller andre til det. Omkring halvdelen af de trolddomsanklagede i Danmark frifindes ved landstinget.
Den øverste instans er Kongens Retterting. Her ender kun få sager. Bl.a. sager mod adelige, og dermed de sager, der yderst sjældent ender med henrettelse.