Hun ser sig selv som en heks. Omgivet af medsøstre og flere og flere brødre, dyrker hun en tro på magi og naturens hemmelige kræfter. Mange selverklærede hekse trækker i dag på forskellige traditioner og fortællinger – inspireret af fortidens sagnomspundne hekseskikkelse.
Særligt fra midten af 1900-tallet opstår der en række moderne heksebevægelser. Mest udbredt på verdensplan er Wicca-bevægelsen, der tydeligt har indarbejdet de europæiske hekseforfølgelser som en del af bevægelsens selvforståelse. Den bygger på en idé om, at heksen stammer fra en hedensk kult langt ældre end hekseprocesserne fra 14-, 15- og 1600-tallet. Og selv om historikere ikke kan finde spor efter denne kult, er den fortsat vigtig for bevægelsens identitet og fællesskab.
Andre selverklærede hekse trækker på mange flere forskellige traditioner. Fælles for dem er, at de ofte deler et feministisk og miljøpolitisk ståsted.