Sagen om besættelsen i Thisted i 1696 bliver vendepunktet for de store hekseprocesser i Danmark.
Det hele starter ellers som mange andre trolddomssager, hvor en række uforklarlige hændelser vækker mistanke om at Fanden har været på spil.
Præsten i Thisted, Ole Bjørn, rejser anklage mod nogle lokale kvinder. De skal efter sigende have forårsaget, at en række unge kvinder er blevet besat af djævle, og en af de anklagede tilstår, under pres, endda at have stjålet en mands kønsdele og bundet dem fast til en vindmølle uden for byen.
Hele sagen ender dog i Højesteret, og her er det ikke de djævlebesatte der kommer i fokus, men derimod præsten fra Thisted og hans besynderlige relation til de besatte, kønne unge kvinder. Et mislykket frieri og flere hændelser, hvor præsten har slået kvinderne i deres blottede bagdel som straf for deres syndige opførsel, stiller Ole Bjørn i et dårligt lys.
Dommerne og Christian d. 5 tror slet ikke på, at besættelserne er virkelige. Ole Bjørn mister i stedet sit præsteskab og dømmes til indespærring på Bornholm, mens de kvinder, der påstod at være besat, alle sættes i fængsel. De anklagede troldkvinder går fri.
Få år før, i 1692, foregår en lignende besættelsessag på den anden side af kloden – i Salem, Massachusetts. Her henrettes 20 mennesker for trolddom.
Allerede 20 år efter benådes flere af de henrettede, og de efterladte får dermed ret til økonomisk kompensation. Sagerne i Thisted og Salem er begge eksempler på vendepunkter i hekseprocesserne.