Hænderne er låst i lænker på ryggen. Spændt fast i tommelskruer, vrides og knuses fingrene én efter én – og en tung jernkølle flækker skinnebenenes udsatte knogler.
Torturmetoderne er uhyggeligt opfindsomme under de mange hekseprocesser. I de fleste lande benytter man sig af smertens vej, når heksen skal i forhør. Trolddom er en af flere crimen exceptum, der kræver særligt hårde metoder. Torturen presser ikke blot tilståelserne frem, men tvinger også den anklagede til at angive medsammensvorne.
Selvom det virker yderst effektivt, er Europas retssystemer dog påpasselige med at benytte sig af tortur. Folk tilstår hvad som helst under kraftige smerter, og angiver hvem som helst for at få bødlen til at slippe sit stramme greb.
I Danmark og England kommer de anklagede fx derfor først på pinebænken efter dødsdommen er afsagt.
Modsat bruger man i Tyskland oftere tortur gennem hele hekseprocessen. Det fører til flere kædeprocesser, hvor anklagede angiver andre, der så igen angiver endnu flere.
Men forud for torturen ligger ofte et længere fængselsophold under forfærdelige forhold – kulde, fugt, søvnberøvelse og andre pinsler betegnes ikke som tortur, men gør at nogle prøver at flygte, mens andre begår selvmord for at slippe for pinslerne og af frygt for, hvad der venter.